En af mine gode venner, Leif, har i en årrække været bestyrer i en guldsmedeforretning her i byen, og han har i flere år talt om, at han godt kunne tænke sig at få sin egen forretning, for han var efterhånden ved at være lidt træt af at yde en stor indsats til gavn for forretningens omsætning og så blot kunne hæve sin faste løn. Indehaveren har nemlig aldrig villet høre tale om nogen form for provision af omsætningen.
Og nu er det lykkedes for Leif, som for nylig har åbnet sin nye forretning på en ganske god beliggenhed i byen, og jeg er overbevist om, at han nok skal få succes med forretningen. Men det har på en række områder været temmelig kostbart for Leif at blive selvstændig forretningsdrivende.
For eksempel stillede hans forsikringsselskab nogle meget strenge krav til det bygningsmæssige, hvis selskabet skulle forsikre hans temmelig kostbare varelager. I den butik med to baglokaler, som Leif har lejet sig ind i, er der i alt tre yderdøre, og det ville forsikringsselskabet ikke acceptere og krævede antallet reduceret til to, så Leif måtte have den ene af dørene ud til baggården muret til.
Forsikringsselskabets konsulent havde også interesseret sig meget for eventuelt andre adgangsveje til forretningen, og han havde påpeget de to billige vinduer ud mod baggården, som ville være alt for nemme at bryde op. Men det blev nu ikke noget problem for Leif, for han havde i forvejen planlagt at få opsat solide gitre på indersiden af vinduerne, så det ikke ville være muligt at begå indbrud den vej.
Derfor blev Leif også noget fornærmet på forsikringsselskabet, da det også stillede krav til de indvendige døre i butikken og baglokalerne, for Leif mente selvfølgelig, at hvis han fik det indrettet sådan, at det ikke er muligt at bryde ind nogen steder, kan det jo være ligegyldigt, om man indendørs kan bevæge sig rundt fra det ene lokale til det andet.
Men nej, forsikringsselskabet stod fast på sit, og Leif fandt ud af, at holdningen hos andre forsikringsselskaber er den samme, så det ville ikke nytte noget at skifte forsikringsselskab. Derfor valgte han at få taget mål til døre, der er armerede, så man ikke umiddelbart kan bryde gennem dem, og det har været en temmelig dyr fornøjelse for Leif, fordi dørene i den ældre bygning ikke er af standardmål, så de nye døre altså skulle fremstilles individuelt til hans forretning.
Samtidig var det også nødvendigt med et gitter bag de to udstillingsvinduer, og det skulle jo været et gitter, der kan rulles op i åbningstiden, så kunderne kan se de udstillede varer ude fra gaden. Og der skulle være et tilsvarende gitter bag indgangsdøren, som i øvrigt også skulle udskiftes efter krav fra forsikringsselskabet.
Og du aner ikke, fortalte Leif, hvor høje priser på yderdøre man skal betale, når der er tale om døre, der skal beskytte kostbare varer mod indbrudstyveri. Alt i alt har ombygningen af forretning kostet Leif en formue, men så burde hans forretning også være godt sikret.