Optakten til den økonomiske krise, der satte ind i 2008 var kendetegnet ved risikable lån ydet på kreditvurderinger, der lovede kunderne en hurtig behandling af deres låneansøgninger. Hertil kommer det danske boligmarked med afdragsfrie lån, der ikke lader de amerikanske ’subprime’ lån meget efter.
De private husholdningers gæld antager nu nærmest rekordagtige dimensioner.På trods af det offentlige har måttet udrede forretningsbankernes dårlige økonomi på grund af forbrugs- og udlånsfesten før 2008, har dansk økonomi stadig en fornem placering i Europæisk økonomi, når det kommer til statsgældens andel af BNP.
Lånemarkedet
Bankerne lånte penge ud i så store mængder, at mange ikke havde den nødvendige likviditet under bankhvælvingerne til at imødegå tab og i værste fald det, man kalder ’et run’ på banken. Hvis kunderne mister sin tillid til banker og finansielle institutioner, vil de, især hvis inflationen og renten er lav, ønske at holde rede penge, fremfor at have dem stående i banken.
Er vi havnet i en depression med deflation og en lav rente er der ingen grund til at have penge stående på rente. Ikke at borgerne ’stopper pengene i madrassen’; de fleste har ’kassen’ stående som indlån på anfordring med en lav eller ingen rente (Lønkonto, betalingskort).
Tidsindskud giver en højere rente og under krisen vil der være en øget opsparing. Men der er ingen grund til at være bange for at ens pengebeholdning (borgernes kasse) mister sin købekraft. Man er havnet i det økonomer kalder for likviditetsfælden.
Men hvis det er nemt at låne, og det er det fortsat hos andre kreditorer end forretningsbankerne, går låneoptagelsen og det private forbrug alligevel i stå. Borgerne holder kasse, og låner de penge, er det ikke sikkert, at det øger det private forbrug. Dels kan man holde på debitormassen som ’en buffer’, dels er der også en stigende gældsætning fra årene før 2008, som skal betales.
Danskernes gældsætning
Danskerne har Europarekord når det gælder gældens andel af den disponible årsindkomst. Gældens andel ligger nu på mere end 250 % af årsindkomsten efter skat, og kun et land som Holland kommer op på det niveau. Vi ligger 2 til 3 gange højere end de økonomier vi gerne sammenligner os med.
Gælden består hovedsagen boliglånene (82 %) og ved siden af kommer forbrugslånene. Antallet af insolvente danskere også efter 2008 viser en stigende tendens. Mere end 5,2 % af den voksne befolkning er nu registreret i RKI mens tallet i 2008 var 4,4 %. Personer registreret hos RKI steg i 2013 med 3,5 procent til 229.418 og den samlede gæld for disse personer androg ca. 17 mia. kr.
Antallet af personer med betalingsanmærkninger lå i januar 2008 på ca. 185.000 mens det i januar 2014 var steget til ca. 233.000. Den gennemsnitlige gæld hos de registrerede steg fra ca. 39.000 kr. til 72.000 kr.
Konsekvenserne for dansk økonomi
De danskere, der kan betale deres gæld tilbage i fremtiden vil bruge en så stor del af den disponible indkomst på afdrag og renter, at det vil ramme det private forbrug og hermed den samlede efterspørgsel og beskæftigelsen, der kunne være højere. Dette vil kunne hæmme og forsinke et fremtidigt opsving af samfundsøkonomien.
Kilde: Trygt.dk: Lån penge online